Film: Goffmans teori om dramaturgi

Ifølge Goffmans teori om dramaturgi skifter alle masker i forhold til de forskellige sociale areaner de befinder sig i. Det er denne teori, der danner hovedtemaet i vores film. Formålet med filmen er at vise nogle praktiske eksempler på, hvordan en pædagog skifter maske i løbet af sin dagligdag alt efter hvilken kontekst, pædagogen befinder sig i.

Filmen henvender sig primært til en målgruppen bestående af lærere og studerende.





Alternativt link: Vimeo

Feltstudie og Goffmans dramaturgi

I de tre feltstudie dage, hvor vi i gruppen var på besøg i en børnehave, havde hver i sær fundet flere observationer enten pædagog til barn, barn til barn eller pædagog til pædagog. Ud fra en brainstorm indenfor de forskellige observationer, var der i gruppen hurtig enighed om, at arbejdet med Goffmans dramaturgi kunne være et interessant emne at grave dybere i, som en ide til vores kommende film.

Flere af de studerende i vores gruppe havde gjort sig sammen observation af pædagogerne. Hos pædagogerne tegnede der sig et klart mønster, et mønster der viste sig at kunne trække paralleller til Goffmans teori omkring frontstage og backstage samt maskespil. Når pædagogerne opholdt sig i samme rum som børnene var de frontstage, hvorimod de i personalestuen gik backstage. I pædagogernes optræden under frontstage holdte de sig til det  professionelle arbejde. Her var det børnene der var i fokus. Så snart de trådte ind i rollen som backstage deltager, kunne pædagogerne få sig en lille pause i personalestuen. Her kunne de ligge det professionelle arbejde lidt på hylden og her gik snakken mere på det private.

Goffman taler også om de såkaldte masker, at alle personer skifter masker i forskellige sociale arenaer. Man har en anden maske på, når man er hjemme i privaten, end når man er på arbejdet. Det var igen også noget vi kunne se på vores feltstudie dage, at pædagogerne skiftede masker og agerede anderledes ud fra hvilke situationer de var i.

Det var også noget vi selv kunne nikke genkendende til fra os selv. Vi skifter masker når vi møder op i klasseværelset, og igen når vi kommer hjem. Derfor valgte vi, at situationerne hvor man skifter masker, skulle have en central rolle i vores film. 

Fra skolegård til Facebook...

Engang forgik størstedelen af mobning  i skolegården, men gennem tiden er det blevet ændret. I dag er det blevet nemmere at mobbe, da vi kommunikerer igennem flere kanaler. Tilbage i tiden før mobil og internet var udbredt, foregik mobning ansigt til ansigt. Gennem de digitale medier, er det for nogen blevet nemmere at mobbe.

En af grundene bygger på den ansigtsløse kommunikation. Det er oftest nemmere at sige ting, som man normalt ikke ville kunne sige, hvis man står ansigt til ansigt med offeret. Når mobningen foregår over nettet, er det nemmere at distancere sig fra offeret, da man ikke ser offerets følelser og dermed bliver kommunikationen ikke så personlig.

Hvis offeret kun mobber for at få anerkendelse, er facebook en god kanal. Gennem facebook er altid offentligt tilgængelig og derfor når det ud til en bredere publikumsskare. Gennem likes, kommentarer, delinger og grupper kan mobningen altså spredes fra lokalt til globalt.

På grund af den digitale mobning har ofrene svære ved at finde et frirum. Et rum hvor de ikke følger sig forfulgt og hvor de kan være i fred. Fordi man altid i dag er online, kan man ikke slippe væk og der er ingen pauser. Før i tiden kunne man få en pause fra den mobning der foregik i skolegården. Efter skoletid var det muligt at komme hjem og få det frirum, hvor mobberne ikke kunne nå offeret. Nu kan offeret gå hjem fra skole og derhjemme venter der en sms, en facebook opdatering eller lign.