Feltstudie og Goffmans dramaturgi

I de tre feltstudie dage, hvor vi i gruppen var på besøg i en børnehave, havde hver i sær fundet flere observationer enten pædagog til barn, barn til barn eller pædagog til pædagog. Ud fra en brainstorm indenfor de forskellige observationer, var der i gruppen hurtig enighed om, at arbejdet med Goffmans dramaturgi kunne være et interessant emne at grave dybere i, som en ide til vores kommende film.

Flere af de studerende i vores gruppe havde gjort sig sammen observation af pædagogerne. Hos pædagogerne tegnede der sig et klart mønster, et mønster der viste sig at kunne trække paralleller til Goffmans teori omkring frontstage og backstage samt maskespil. Når pædagogerne opholdt sig i samme rum som børnene var de frontstage, hvorimod de i personalestuen gik backstage. I pædagogernes optræden under frontstage holdte de sig til det  professionelle arbejde. Her var det børnene der var i fokus. Så snart de trådte ind i rollen som backstage deltager, kunne pædagogerne få sig en lille pause i personalestuen. Her kunne de ligge det professionelle arbejde lidt på hylden og her gik snakken mere på det private.

Goffman taler også om de såkaldte masker, at alle personer skifter masker i forskellige sociale arenaer. Man har en anden maske på, når man er hjemme i privaten, end når man er på arbejdet. Det var igen også noget vi kunne se på vores feltstudie dage, at pædagogerne skiftede masker og agerede anderledes ud fra hvilke situationer de var i.

Det var også noget vi selv kunne nikke genkendende til fra os selv. Vi skifter masker når vi møder op i klasseværelset, og igen når vi kommer hjem. Derfor valgte vi, at situationerne hvor man skifter masker, skulle have en central rolle i vores film.