Interpersonel kommunikation

Introduktion til interpersonel kommunikation

Under denne kursusgang er vi blevet introduceret for to centrale begreber indenfor interpersonel kommunikation. Det vigtigste vi har fået ud af denne undervisning kommer til udtryk via for-forståelsen og dennes betydning i måden at forstå verdenen.

De to centrale begreber:

Autopoiesis:

• Vi forstår omgivelserne på baggrund af vores for-forståelser 
  Vi kommunikerer og forstår verden via indre billeder, vi selv danner af verden
• Al kommunikation kommer reelt fra vores interne tolkning af de impulser, som vi opfanger fra omgivelserne
• Vi kommunikerer ud fra selv-referencer – vi ”fortæller” og kommunikerer ud fra den måde vi forstår tingene på
• For at forstå andres autopoiesis og ved at koble sig på andres forståelser og systemer er ved at spørge og iagttage – det kan være svært, hvis udgangspunktet er, at man kun kan kommunikere med sig selv = man skal lære at kommunikere med andre
• Når man får nogle impulser fra omgivelserne, forsøger man at kommunikere ud fra de impulser og forsøger at begribe verden ud fra disse impulser
• Et menneske er at betragte som et system – ethvert system/menneske handler ”perfekt” ud fra den forståelse og de logikker de selv har (Maturana)
• Man kan ikke ”frarøve” eller ”fjerne” for-forståelsen

Multivers:

• Alle har en unik opfattelse af verden omkring den
• Der kan være mange versioner af verden – den er unik, da den er skabt af os selv og vores for-forståelse
• Hver gang vi har et mennesket eller et system, har vi en definition og en version af verdenen
• Alle giver et bud på verdenen ud fra deres autopoiesiske forståelse, og alle forståelser har principielt samme værdi
• Alle gør deres bedste, ud fra den forståelse af den givne præmis/kontekst de er i

 

Spørgsmål:

Hvad der sker med vores relationer og kommunikation, hvis vi sætter objektivitet i parentes? Ved fx at begynde at opfatte den anden som en legitim anden - forstået som én, der ikke behøver at retfærdiggøre sig selv og sin opfattelse af verden overfor os? Det vil sige, hvis jeg betragter (gennem min konstruktion/opfattelse) den anden som en legitim anden i sameksistens med mig.

·         Hvis man respekterer den anden, bliver relationen i en kommunikation bedre og for at en kommunikation skal kunne finde sted, skal der være en relation. Vi opbygger vores relationer ud fra kommunikationen, så at kunne legitimere den anden er en god ting.

·         Man kan godt acceptere og legitimere en anden person, uden at være enige. Man acceptere derfor bare, at der er forskellige holdninger.

·         Man kan forsøge at diskutere sig frem til en fælles holdning/”middelvej”

Dette kommer ofte til udtryk i gruppearbejde. Både på studiet men også på arbejdspladsen. 
Vi har haft flere diskussioner, primært i den tidligere gruppe fra modul 1, hvor vi måtte være enige om at være uenige. Når alle gruppemedlemmer har den indstilling at det er OK at være uenige, betyder det at alle kan gå fra en diskussion som "vindere", eftersom der slet ikke er nogle "tabere".

Hvorfor kan det være svært at skabe ’rum’ for, at den anden fremstår for os som en legitim anden?  Hvad synes at forhindre os i det?

·         I og med, at man hver især har sin egen for-forståelse, kan det være svært, at sætte sig ind i andres mening om verdenen

·         Det kan være svært at ”bryde” med sin egen opfattelse/for-forståelse

·         Når der er forskellige holdninger og meninger, kan det være svært at blive enige

·         Det er svært at definere, hvad der er rigtig og forkert og dermed komme frem til en løsning

Hvilke implikationer har det at sætte objektivitet i parentes for den måde, som vi arbejder på som pædagog? Hvilke situationer ville vi mon – som ’pædagog’ og ’kollega’ – have tacklet anderledes?

·         Man kan sætte sig selv i en bås, ud fra sine egne holdninger, som man har dannet ud fra for-forståelsen

·         Nogle situationer vil blive tacklet helt forkert, hvis man ikke har objektiviteten med ind over sine handlinger og overvejelser som pædagog 

Hele disciplinen, der vedrører at lave objektive observationer, er utrolig svær at mestre. Der skal så uendeligt lidt til at ændre en observation fra at være objektiv til subjektiv. Vi havde et eksempel i modul 1 med en situation i en børnehave der blev observeret. Det var to børn der legede og pludselig tog den ene et stykke legetøj fra den anden. Istedet for bare at observere og skrive "Thomas tog bilen ud af hånden på Andreas" blev det hurtig til "Thomas driller Andreas ved at tage hans bil". Observatøren går ud fra at Andreas bliver drillet eller irriteret, men ved praktisk talt ikke om det er tilfældet.

Hvorfor kan det være vanskeligt at tænke og handle (arbejde) ud fra en opfattelse af, at virkelighed og dermed sandhed er relativ? Relativ i forhold til den kontekst den opstår i, og dermed afhængig af de mennesker der ’laver’ den.

·         Det kan være svært at handle korrekt, hvis der ikke er en bestemt opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert

·         Man kan konstruere en sandhed, i den sociale virkelighed og situation, som man befinder sig i. Men i og med, at det er noget der er konstrueret, kan det ophæves igen – det er (social)konstruktionisme