Historien
Følgende er en praksisfortælling fra virkeligheden. Navnene og enkelte detaljer er ændret for at overholde tavshedspligten.
Thomas havde fået et studiejob som afløser på et socialt bosted. Allerede første dag blev han kastet ud på det dybe vand. Han skulle ud i et sommerhus sammen med Tonni for at være hos Sia, en ung pige først i 20erne der boede på bostedet. Hun havde lavet en del ravage og var blevet sendt derud for at køle af.
De går ind i sommerhuset, og mødes af et par kolde øjne fra den slidte lædersofa midt i stuen. Der sidder en ung pige og stirrer på de to nye mænd, der er kommet for at vogte over hende de næste 3 døgn. Thomas sætter sig hen i sofaen og prøver at fange de vilde øjne, imens han stille fortæller hvad han hedder. Hun tygger lidt på navnet og kigger på ham. Så siger hun, næsten helt hviskende ”Når du sover i nat... Så er der ingenting der kan forhindre mig i at gå ind og stikke dig med en kniv”. Lige i det øjeblik virkede 3 døgns ilddåb sammen med hende ret uoverskuelig for Thomas.
Efter den ulige trio havde spist aftensmad sammen, snakkede de lidt om løst og fast. Helt bevidst var de meget spørgende, for at få hende til at åbne lidt op. Selvom de kendte en del til hendes baggrund spurgte de som om de ikke vidste noget. Det betød at hun åbent fortalte om hele sit liv. Måske fordi de gad lytte. Måske fordi hun kedede sig. De fik alt at vide. Alt det andre havde måttet trække ud af hende gennem mange samtaler. Diagnoser, barndomstraumer, eksperimenteren med stoffer. Der blev ikke lagt fingre imellem.
I løbet af lørdagen havde de snakket om rigtig mange ting. Både fra hendes, men også fra Thomas’ og Tonni’s liv. Evnen til at fortælle spændende historier fra deres egen barndom, rejser til fjerne lande og viden om mærkelige ting var noget hun slugte som en husmor, der læser Fifty Shades of Gray. Om det var fordi hun var nysgerrigt anlagt eller fordi hun brugte det for at slippe væk fra den virkelighed hun sad i, vides ikke, men uanset hvad virkede den gode dialog der var blevet opbygget.
I løbet af weekenden gik hun fra at give dødstrusler til at lave mad til de to pædagoger (de vaskede op). Udelukkende fordi de kunne tale sammen om tingene og ikke bare dikterede.
Da Thomas og Tonni skulle hjem mandag, skete der en interessant ting. Der kom en anden medarbejder ud i sommerhuset, som virkede lidt ligeglad med beboeren. Hun kendte ham godt, og da hun fik at vide han skulle være der 3 døgn, faldt hun med det samme tilbage til hvordan hun var da vi mødte hende i den slidte sofa fredag morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar